Christian Nyborg
Studievært
Hvilket hit kan du synge med på og kan teksten udenad?
Jeg er generelt ELENDIG til at huske sangtekster. Selv Lille Peter Edderkop har jeg svært ved at huske udenad 😲
Det nærmeste, jeg kommer, er nok ”Depeche Mode – Enjoy The Silence”, da den har kørt på repeat i 35 år.
Hvilken kendt dansker ville du gerne holde ”sleep-over” med??
Kong Christian – han er simpelthen for sej
Hvad er dit yndlingscitat?
”Livet er som en prut – man lugter et kort øjeblik, og så er man væk”…
…ja, ”Hvad pokker mener han med det?” tænker du nok. Det kræver en forklaring, så den får du her:
Vi er så kort tid her på jorden, set i det store billede. Derfor gælder det om, at få det bedste ud af den tid, vi har her.
Vær til stede i nuet, og vær til stede for de mennesker, du er sammen med.
Hvorfor begyndte du at lave radio?
Det er så mange år siden (1986), så man skulle tro, at den gamle har glemt det… men det var lysten til at spille god musik for andre, og fortælle om musikken og personerne bag.
Hvorfor skal man lytte til dig/jer i radioen?
Onsdag aften er en aften, hvor man måske tænder lidt levende lys og knapper en god flaske vin op, hygger med sin udkårne… eller gode venner… og stiller ind på Radio ABC, for der får man et af Danmarks længstlevende radioshows (siden 1992) pakket med den bedste musik fra før og nu.