Galantis, David Guetta & 5 Seconds of Summer Lighter

Vi spiller nu: Galantis, David Guetta & 5 Seconds of Summer Lighter

Omar Artwork

Ny musik – Uge 6 – 2025

I denne uge er der nye hits fra Omar & Mumle, Tobias Rahim, Christopher og Malte Ebert.

Læs mere her:

Omar & Mumle – Hele Vejen // ABC PowerHit

Lige i tide til Valentinsdag præsenterer Omar og Mumle dit nye soundtrack til kærligheden, der blomstrer, og følelserne, du ikke kan styre.

”Hele Vejen” er anden single fra et længere forløb med Aarhus-rapperen Omar, og her har han fået selskab af stjerneskuddet Mumle til en duet, som sætter sig i krop, sjæl og er svær at få ud af hovedet.

– På singlen skal vi gå hele vejen. Det er Bonnie og Clyde. Det er dig og mig hele vejen. Lige meget hvad, er der ikke noget, der kan stoppe os. Det er os to til døden. Det er beskrivelsen af den største kærlighed, fortæller Omar om ”Hele Vejen”, der er hans anden single i 2025.

Christopher – Lose A You

Den danske popstjerne var i fuld gang med at leve drømmen ud på sin første
verdensturné, langt væk fra Danmark og alle dem derhjemme, da han skrev sin nye
single. Midt i succesen ræsonnerede ordene som en erkendelse af, at drømme har
sin pris – for hvem er man, hvis man pludselig står uden dem, der virkelig betyder
noget?

”Jeg tror, at alle der har forfulgt og jagtet en drøm, også har oplevet den her overvældende følelse af dyb taknemmelighed for alt det man allerede havde, før man tog ud på eventyr. Selv stod jeg midt i USA og tog hele den her fantastiske oplevelse af at være på tour ude i verden helt ind, mens jeg begyndte at frygte at miste den jeg elsker, og alle dem jeg havde derhjemme. Det var erkendelsen af, at de nok klarer den uden mig, men hvem er jeg uden dem.”

Sådan fortæller Christopher om sin nye single, ’Lose A You’

Malte Ebert – Er det mig du elsker?

Det er sjældent, at debutanter kommer med så meget erfaring som Malte Ebert. Bag sig har han allerede adskillige hits og priser, både i eget navn og med sit satiriske alterego, Gulddreng.

Med Alle veje fører hjem har den danske sangskriver skabt et album, der folder sig ud som en coming-of-age-fortælling om et menneske, der finder sig selv. For Malte personligt er det, albummet han har sigtet mod, siden han først begyndte at spille.

”Det er det album, jeg har ventet på og drømt om, siden jeg begyndte at skrive sange. Titlen kredser om at finde sit hjem i livet. 20’erne går ud på at sortere fra og navigere i alle muligheder man får. For mig har der været mange omveje, men de har alle sammen gjort mig klogere på, hvor jeg ville stå. At få lov til at udtrykke mig selv og mine følelser. Den glæde og forbindelse har jeg fundet tilbage til,” fortæller Malte Ebert.

Tobias Rahim feat. Kabusa Oriental Choir – Regntid

Tobias Rahim har skabt sangen ’Regntid– en fortryllende og euforisk storm af en sang, der rammer som de første varme dråber efter en tørke. Et tegn på lysere tider, forår og sommer der ikke længere føles uendelig langt væk.

Med en fængende, upbeat puls og en energi, der river lytteren med, skaber Tobias Rahim en fest, hvor himlen åbner sig, og dansegulvet flyder over, mens det nigerianske kor Kabusa Oriental Choir synger sjælfulde harmonier.

’Regntid’ følger efter to af de største hits i 2024. ’Bellevue’ med D1ma og ’Dark Room’ med Icekiid, samt det seneste store radiohit ’Jylland’.

    Har du et musikønske?

    Ring eller send os en SMS på: 28 36 12 12
    eller kontakt os direkte her.

    Download vores app

    Link til Radio ABC app i Apple App StoreLink til Radio ABC app i Google Play

    Download vores app til din telefon eller tablet og lyt til Radio ABC i hele verden.

    Radio ABC
    Introduktion

    Denne hjemmeside bruger cookies til at sikre at du som bruger får den bedste oplevelse. Cookies er små tekstfiler gemt i din browser for at huske dig, når du vender tilbage til hjemmesiden. Det hjælper os til at forstå hvilke informationer du finder interessant og brugbart på hjemmesiden.

    Det er muligt for dig at ændre dine cookie indstillinger i fanerne til venstre.

    Du kan læse vores fulde privatlivspolitik her.