The Chainsmokers & Coldplay Something just like this

Vi spiller nu: The Chainsmokers & Coldplay Something just like this

Tobias Rahim Pressefoto 4 (credit )

NY MUSIK – UGE 6 – 2022

Så er nye friske hits i playlisten. Tobias hylder sin onklers værtshus, Clara er 2 års “pause” tilbage samt Sigala leverer som altid glad house-pop på Radio ABC. Bliv meget klogere på hitsene her:

Tobias Rahim – Mucki bar / ABC PowerHit

Tobias Rahim har haft kæmpestor succes med ”Stor mand”, som han lavede sammen med Andreas Odbjerg. Sangen er efterhånden gået 2 x platin i Danmark.

Nu er han klar med en ny sang, som også er titelnummeret fra hans kommende album ”Mucki Bar”. Sangen er en hyldest til hans onklers værtshus på Nørrebro, hvor han i sin tid tørrede borde af, serverede øl og lyttede til musik fra jukeboxen.

Alan Walker & Benjamin Ingrosso – Man On The Moon

Den norske dj Alan Walker fik sit store gennembrud i 2015 med ”Faded”, og hans musik har siden da streamet over 50 milliarder gange.

Nu har han teamet op med at de største popnavne i Sverige i øjeblikket  – den unge popsanger Benjamin Ingrosso, som i øvrigt er fætter til Sebastian Ingrosso fra Swedish House Mafia. ”Man on the Moon” er taget fra Alan Walkers nye album ”World of Walker”.

Clara – Energies don’t lie

Efter en lang stribe af pophits med sange som ”Crazy” og ”Girl like you” og en DMA i 2019 som Årets Nye Danske Navn, tog Clara sig en pause i næsten 2 år.  Men helt pause har det ikke været, for hun har arbejdet på musik med en ny samarbejdspartner – nemlig Jonathan Elkjær fra gruppen Phlake.

De har været i gang med at lave et helt album, og første udspil er ”Energies don’t lie”.

Hør i øvrig hele interviewet fra ABC Middag, da Emil snakkede med Clara.

Sigala – Melody

Den britiske hitmaskine Sigala har efterhånden haft hele 8 singler, der er gået top 10 på den engelske hitliste. Hans musikalske samarbejder tæller blandt andet navne som Rita Ora, Becky Hill, Ella Eyre og James Arthur.

Denne gang er det dog et forholdsvis ukendt navn, som gør ham selskab, nemlig den svenske sanger og sangskriver Ida Botten, som udover at synge også har været med til at skrive ”Melody”.

Download vores app

Link til Radio ABC app i Apple App StoreLink til Radio ABC app i Google Play

Download vores app til din telefon eller tablet og lyt til Radio ABC i hele verden.