Andreas Odbjerg Benny

Vi spiller nu: Andreas Odbjerg Benny

Tiesto

NY MUSIK – UGE 34 – 2021

Ny uge – nye hits på Radio ABC. I denne uge er der nyt fra Tiesto, Silk Sonic og Purple Disco Machine, som du kan blive klogere på her:

Tiesto feat. KAROL G – Don’t be shy / ABC PowerHit

Den hollandske dj startede sin karriere for over 25 år siden, og han er både blevet udråbt som ”The Greatest DJ of All Time” og ”Godfather of EDM”. Legenden Tiësto er ude med ny single sammen med den colombianske sangerinde Karol G.

Tiësto mix – KUN på Radio ABC!

Som noget helt nyt er Tiësto nu en del af vores faste line-up hver weekend i ABC PartyNight. Hver lørdag fra midnat til 01 kan du høre hans fede ”Tiësto Club Life”-show – eksklusivt i Danmark på Radio ABC.

Mufasa & Hypeman x Dopamine – Weekend

I starten af 2020 blev Mufasa & Hypeman et kæmpe viralt fænomen med deres video, der brugte musikken fra Nightcrawlers klassiker ”Push the feeling on”. Den engelske dj Riton inviterede dem i studiet og lavede en ny udgave af sangen ”Friday”, som blev en stort weekend-anthem.

Nu er drengene klar til at fejre weekenden igen sammen med den australske dj og producer Dopamine. Dopamine, som bl.a. har produceret for The Kid LAROI, havde også lavet remixet den første single. Den nye sang hedder ”Weekend” og bygger i øvrigt på en sample af Madonnas ikoniske 80’er hit ”Holiday”.

Purple Disco Machine – Dopamine

Den tyske dj Purple Disco Machine (Tino Piontek) fik sit store gennembrud sidste år med sangen “Hypnotized”, som var et stort hit over hele Europa. I 2021 har han bl.a. givet os sommerhittet ”Fireworks” og sangen ”Playbox”, som begge er forløbere for hans nye album ”Exotica”, der kommer til efteråret.

”Dopamine” er lavet sammen med den hollandskfødte sangerinde Eyelar, og er endnu en forsmag på det kommende album. Lyden er stadig discohouse – måske med lidt inspiration hentet fra 80’er hittet ”Self control”.

239395045 10158086818961696 3943977498025879457 N

Silk Sonic (Bruno Mars, Anderson .Paak) – Skate

Silk Sonic startede egenlig lidt som en joke, da Anderson.Paak var med som opvarming på verdenturné med Bruno Mars i 2017. Men tilbage i februar i år annoncerede de to venner, at nu var deres r’n-b superduo altså blevet til virkelighed. På trods af gruppens old school r’n’b-lyd, så blev deres debutsingle ”Leave the door open” et stort hit – og gik bl.a. nummer 1 i USA.

Det var meningen, at gruppens debutalbum ”An Evening with Silk Sonic” skulle udkommer til efteråret, men det er nu blevet rykket til januar 2022. I mellemtiden hygger vi os med den nye single ”Skate”.

    Har du et musikønske?

    Ring eller send os en SMS på: 28 36 12 12
    eller kontakt os direkte her.

    Download vores app

    Link til Radio ABC app i Apple App StoreLink til Radio ABC app i Google Play

    Download vores app til din telefon eller tablet og lyt til Radio ABC i hele verden.