ALOK CONTROVERSIA Radio Show ABC PartyNight Megamix

Vi spiller nu: ALOK CONTROVERSIA Radio Show ABC PartyNight Megamix

354118 860x484

NY MUSIK – UGE 19+20 – 2021

Der er så mange nye udgivelser at vi endnu en gang har tilføjet en masse nye sange til vores playliste. I denne uge med fodboldmusik fra Martin Garrix, smuk ballade fra Lucas Graham samt poprock fra Coldplay

Martin Garrix feat. Bono & The Edge – We are the people / ABC PowerHit i uge 19

Det er den hollanske dj Martin Garrix, der har fået opgaven at lave den officielle sang til Fodbold EM til sommer. Drøm blev til virkelighed for Garrix, da han tog chancen og kontaktede Bono fra U2, da han mente, at Bonos vokaler ville passe perfekt til sangen.
Et par timer senere ringede U2-forsangeren til ham og sagde, at han var helt med på idéen. ”We are the people” kommer du til at høre mange gange i forbindelse med EM-slutrunden til sommer.

Andreas Odbjerg – I morgen er der også en dag

Tilbage i 2009 deltog han i X Factor, men kom ikke videre til liveshowene. Senere dannede han duoen Moses: ”Andreas”, som blandt andet havde hittet ”Gazeller”. Andreas Odbjerg har også været med til at skrive sange for række danske artister – fx Lord Sivas ”Paris”, Drew Sycamore ”45 Fahrenheit Girl” og Ericka Jane ”I say stupid things”.
”I morgen er der også en dag” er seneste single fra den unge fynbo, der forventes at udsende sit debutalbum senere i 2021.

Coldplay – Higher power

De har solgt over 100 millioner albums, og deres musik er blevet streamet med end 30 milliarder gange. Der er ingen tvivl om, at Coldplay har været et af de største bands i verden de seneste 20 år. Nu er Chris Martin og gutterne klar med deres første nye musik siden 2019. ”Higher Power” er i øvrigt lavet i samarbejde med den legendariske svensk sangskriver og producer Max Martin.

Kriss Kross Amsterdam, Shaggy, Conor Maynard – Early in the morning

Det var den skotske sanger Nathan Evans, der startede TikTok-bølgen med de såkaldte sea shanties, da han fik et kæmpe hit med ”Wellerman”. Nu giver hollandske Kriss Kros Amsterdam den også et skud med en omskrivning af den måske mest legendariske sea shanty igennem tiderne – ”What shall we do with the drunken sailor”, der ligesom ”Wellerman” også stammer tilbage fra 1800-tallet.
Med Conor Maynard og legenden Shaggy på vokaler er det svært ikke at blive i godt humør ”Early in the morning”.

Lukas Graham – Happy for you

“Happy for you” er en sang om ulykkelig kærlighed. Lukas Graham siger: ”Sangen handler om det forfærdelige: Hvad nu hvis det værste skete, og vi ikke var sammen? Den fortæller om det sønderknusende hjertebrud og vanskelighederne og kampen for den der bliver forladt.”.

Tom Grennan – Little bit of love (Madism remix)

Den engelske sanger Tom Grennan har fået sit helt store gennembrud i hjemlandet, da han tilbage i marts udsendte sit 2. album ”Evening Road”. Fra albummet har han haft et stort hit i England på duetten ”Let’s go home together” sammen med Ella Henderson og med denne her ”Little bit of love”. Tom Grennan bliver i øvrigt aktuel med mere ny musik om lidt, fordi han synger på Calvin Harris’ nye single ”By your side”, der udkommer den 4. juni.

Tones And I – Fly away

Den australske sangerinde fik et gigantisk verdensomspændende hit i 2019 med sangen ”Dance Monkey”. Sangen blev den 3 mest streamede nogensinde på Spotify med over 2 milliarder afspilninger. Tones & I arbejder i øjeblikket på albummet ”Welcome to the Madhouse”, og Fly Away er første forsmag på det kommende albu.

Scarlet Pleasure – Somebody else

Sidste efterår udsendte gruppen albummet ”Garden”, men i mellemtiden fik deres sang ”What a life” en kæmpe revival, da nummeret medvirkede i den Oscar-vindende film ”Druk”. Nu er Scarlet Pleasure klar med ”Somebody else”, og til efteråret tager på deres første landsdækkende tour i 5 år.

Kelli-Leigh – Feelin’ U / ABC PowerHit i uge 20

Selvom det måske er første gang, du hører hendes navn, så er der stor chance for, at du har hørt hendes stemme før. Engelske Kelli-Leigh har tidligere sunget på store dancehits fra Duke Dumont, Bingo Players og James Hype. Nu har hun fået solokontrakt på et stort label og er aktuel med en vaskeægte sommer-banger ”Feelin’ U”, der sampler Tim Deluxes kæmpeklassiker ”It just wont do”.

    Har du et musikønske?

    Ring eller send os en SMS på: 28 36 12 12
    eller kontakt os direkte her.

    Download vores app

    Link til Radio ABC app i Apple App StoreLink til Radio ABC app i Google Play

    Download vores app til din telefon eller tablet og lyt til Radio ABC i hele verden.