Benson Boone Beautiful things

Vi spiller nu: Benson Boone Beautiful things

Generated Image

NY MUSIK – UGE 16 – 2024

Flere danske og udanske singler i denne uge; bl.a. fra Baloosh, Anton Cornelius, Dua Lipa samt Justin Timberlake.

Læs mere her:

Baloosh – Helt sikker / ABC PowerHit

Baloosh udgiver sin nye single ”Helt Sikker”, sangen er produceret af Kasper Svare og Villads Sofus Bertelsen. Baloosh er en af de mest spændende sangere og rappere på den danske musikscene i dag. Med sin dybe lidenskab for musik og en unik lyrisk stil, har han hurtigt opnået anerkendelse for sine overbevisende, personlige og ærlige tekster.

”Helt sikker” handler om balancen mellem tillid og mistillid, og om hvorvidt man kan være helt sikker på autenticiteten og de reelle intentioner i det der foregår omkring én. Er du sikker på at dine venner har dig og er ægte? Samtidig handler den også om, at den eneste kontrol man egentlig har er at være helt sikker på sig selv og sine egne værdier. At den autenticitet man altid selv kan komme med, er at spille med åbne kort og ikke være bange for at vise hvad man har at byde på.

 

Generated Image

Anton Cornelius – Ude og flyve

Anton Cornelius udgiver sin nye single ’Ude & Flyve’ med en bittersød erkendelse af, at ikke alting kan løses med distraktion, druk og damer. ’Ude & Flyve’ indkapsler euforiens højder og mareridtets dybder, og slår skarpe kontraster mellem det opløftende og det melankolske.

Det er en afspejling af den kompleksitet, vi som mennesker, på et tidspunkt kommer til at opleve igennem egne livserfaringer. Måden, hvorpå Anton maler et billede af en tilfældig tur i byen, der er på kanten af det euforiske og mareridtsagtige, antyder en slags indre kamp eller søgen efter mening og tilfredsstillelse. Det er en tematik, som mange nok kan nikke genkendende til, da vi alle på et eller andet tidspunkt søger efter et formål med livet.

Benson Boone – Beautiful things

Han er nummer 1 i verden på Spotify med “Beautiful Things” og nu udkommer hans debutalbum “Fireworks & Rollerblades”.

Benson Boone har mere end 2 milliarder streams globalt. Hans debutsingle ”Ghost Town” gik sejrsgang over hele Norden med top 10-placeringer på Spotify i Danmark, Sverige og Norge. Seneste single ”Beautiful Things” sætter ikke blot Boone på det musikalske kort i Norden, men i hele verden. ”Beautiful Things” indtog førstepladsen på den globale Spotify-chart og har peaket som #3 herhjemme.

Dua Lipa – Illusion

Her er opfølgeren til “Houdini” og “Training Season”: “Illusion” er 3. og seneste single fra Dua Lipa, der er klar med albummet “Radical Optimism” den 3. maj.

Justin Timberlake – No angels

Med ’No Angels’ leger Justin Timberlake lidt med Daft Punk lyden, og bruger samme sample som i deres side projekt, Stardust gjorde på ’Music Sounds Better With You’ nemlig Chaka Khan’s ’Fate’. Justin Timberlake sætter gang i festen, og får humøret til at stige, lidt som ’Can’t Stop The Feeling’ og ’Rock Your Body’. Til august spiller Justin Timberlake den 29/8 og 30/8 i Royal Arena.

    Har du et musikønske?

    Ring eller send os en SMS på: 28 36 12 12
    eller kontakt os direkte her.

    Download vores app

    Link til Radio ABC app i Apple App StoreLink til Radio ABC app i Google Play

    Download vores app til din telefon eller tablet og lyt til Radio ABC i hele verden.