Nathan Dawe feat. Talia Mar Sweet lies

Vi spiller nu: Nathan Dawe feat. Talia Mar Sweet lies

Abc Top 50 Med Andreas Odbjerg

NY MUSIK – UGE 03 – 2024

I denne uge er det 3 hits på programmet fra Andreas Odbjerg. Medinea og Dillistone, samt Lil Nas X.
Læs mere her:

Andreas Odbjerg – Benny / ABC PowerHit

De sidste tre år har jo i den grad stået i Andreas Odbjergs tegn.

Med singler som ”Føler Mig selv 100” , Stor Mand ” (med Tobias Rahim) og ” I morgen er der også en dag”, ” Hjem Fra Fabrikken”, ”Smugryger” og ”Jeg kan rigtig godt li dig” (Med Ida Laurgerg)  har han i den grad domineret hitlisterne og generelt kan man sige, at Odbjerg er en af de få artister som har formået at ramme både det folkelige publikum men også det mere kræsne og credible publikum.

Nu er Andreas Odbjerg så klar med ny single. ”benny” er titlen og den er en forløber for det nye album ”Un Hommage” som udkommer den 1 marts.

Odbjerg siger selv om singlen

Benny er en sang om Europas stærkeste mand. Et muskelbundt der ikke kan blive stor nok. Når han ser sig i spejlet ser han ikke en han er stolt af eller kan lide. Han elsker at passe på andre, men er elendig til at passe på sig selv. Sådan beskriver versene Benny – “for han vil ikke være for lidt, og hvem har egentlig lyst til det?”

Abc Top 50 Med Andreas Odbjerg

Dillistone & Medina – Weightless

Den fremadstormende elektroniske producer og den danske popdronning vækker nostalgiske følelser til live på ’Weightless’ – et af årets første og mest spændende musikalske møder, som rammer klubben, radiobølgerne og streaming den 12. januar!

Dillistone er født af kærlighed til elektronisk musik, inspireret af undergrunden og natklubber i alverdens metropoler. Sange som ’Haunted’ og ’Over You’ er pulserende melankoli i stroboskoplysets skær, og det var også her, vi alle sammen stiftede bekendtskab med Medina, da hun for 16 år siden tog lyden fra klubben helt nye veje på gennembruddet, ’Kun For Mig’.

Nu mødes det spirende producer-talent og den danske popdronning på ’Weightless’.

”Den her sang er et nostalgisk tilbageblik på en tid, hvor alt føltes en smule lettere. Om en følelse, man håber at kunne mærke og få igen,” fortæller Dillistone og fortsætter: ”Jeg har set op til Medina gennem mange år og er blevet inspireret af hende igen og igen. Det er ærligtalt surrealistisk, at høre hendes stemme på et af mine tracks. Hun har bare en ikonisk klang og en fortælleevne, der kan løfte både sang og fortælling – og det gør hun virkelig på ’Weightless’.

Lil Nas X – J CHRIST

Siden nytår har Lil Nas X nærmest sat internettet og sociale medier som Instagram og TikTok på den anden ende, med kryptiske og humoristiske budskaber, om at ny musik var på vej. Nu udkommer Lil Nas X med singlen ’J CHRIST’.

Lil Nas X er én af tidens største og mest toneangivende artister, der udfordrer grænser og viser nye retninger – både musikalsk og i livet. Han bragede igennem og med ’Old Town Road’, som har rekorden med 19 uger i træk som #1 på Billboard Hot 100.

’J CHRIST’ ledsages af en forrygende video, og følges sidst på måneden af dokumentaren ’Lil Nas X: Long Live Montero’ på HBO Max.

    Har du et musikønske?

    Ring eller send os en SMS på: 28 36 12 12
    eller kontakt os direkte her.

    Download vores app

    Link til Radio ABC app i Apple App StoreLink til Radio ABC app i Google Play

    Download vores app til din telefon eller tablet og lyt til Radio ABC i hele verden.