Musik

Vælg i menu'en til venstre de forskellige undersider, der viser dig vores playliste, den aktuelle ABC Top 50 eller Årets Top 100 - eller læs her om den nyeste tilføjede musik på ABC. Klik på billedet ud for hver sang for at se den tilhørende musikvideo alternativt høre sangen, hvis der ikke foreligger nogen video.

Ny musik på ABC:    
     

Alien Beat Club - The simple things

Efterfølgeren til "My way" er 2. single hentet fra debutalbummet "Diversity".
http://alienbeatclub.dk/

 

Rune RK feat. Jooks & Karen - Har det hele
Et fantastisk nummer som Rune har givet Radio ABC lov til at gå med først og det gør vi hellere end gerne. Efter planen er det snart ude på Rune's eget label Nightology records.
http://www.runerk.com/

 

The Black Eyed Peas - Rock your body

Så er der endnu et nummer ude fra albummet "The E.N.D." Bandet har slået rekorden med flest uger som nr. 1 på den amerikanske Billboard og på den nye single samples der fra Rob Base & DJ E-Z Rock's klassiker, "It Takes Two" fra 1988.
http://www.blackeyedpeas.com/

 

Thomas Holm - Selvmord på dansegulvet
Thomas slog sit navn fast sidste år med det humoristiske hit "Nitten". Nu er han endelig tilbage med et nyt udspil som forløber til et helt album. der skulle være på gaden i slutningen af april.

http://www.myspace.com/thomasholm

 

Peter Luts - The rain
Så er der ny single ude fra den belgiske DJ og producer Peter Luts. Han er udover sin egen solokarriere også kendt for at være en af hovedpersonerne bag Lasgo, Ian van Dahl og Anna Grace. Denne gang har han fået hjælp til vokalen fra sangerinden Lien Vervoort.
Husk at du også kan høre Peter Luts hver fredag og lørdag aften fra kl 23-24 på Radio ABC med hans PartyNight Megamix.
http://www.peterluts.com/

 

Kato feat. U$o & Johnson - Hey shorty (Yeah yeah pt. II)
Meget tyder på at det her bliver 2. single fra albummet "Discolized" i al fald er det absolut det mest efterspurgte Kato nummer p.t. på ABC. Derfor kan vi hellere ikke vente længere på at den officielt udkommer som single 2 :-)

 

Nabiha - The enemy
Nabiha har gennem det sidste års tid arbejdet intenst på sit debut album ”Cracks” sammen med den svenske producer og sangskriver Carl Ryden. Albummet udkom i Danmark den 1. februar 2010.  Numrene er inspireret af pop, urban og elektronisk musik, og produktionen er internationalt set ekstremt veludført for en artist ud af Danmark. Carl og Nabiha har skrevet og produceret alle sangene på albummet i samarbejde med fantastiske sangskrivere, så som Nina Woodford (James Morrison feat. Nelly Furtado, Kylie, Leona Lewis, Sophie Ellis Bextor, Christina Milan) og Cozi Costi (Holly Valence, Jameriquai, Booty Luv, Alex Gaudino, Sunfreakz). Også Chanelle Gstettenbauer (Terri Walker) har haft en finger med i spillet på det kommende album. Allerede under deres første writing session skrev Nabiha og Carl nummeret ”The Enemy”, som bliver albummets anden singleudspil.
http://www.myspace.com/nabihamusic

 

Rihanna - Rude boy
2. single fra det nye album "Rated R" og efterfølgeren til hittet "Russian roulette". Sangen skulle ifølge Rihanna selv handle om den rå gadedreng, som pigerne ind imellem tiltrækkes af.

http://www.rihannanow.com/

 

Sugababes - Wear my kiss (Wawa remix)
Ny single fra albummet "Sweet 7" der udkommer den 15. marts og efterfølgeren til sangen "About a girl". Dette er den anden single med det nye medlem Jade Ewen og gruppens 27. single i alt!

http://www.sugababes.com/

 

David Guetta feat. Kid Cudi – Memories
Endnu en hitsingle er blevet udgivet fra David Guetta's superalbum "One love" Denne gang er gæstevokalisten Kid Cudi, som vi kender mest fra hittet "Day and night".

http://davidguetta.com/

 

Dimitri Vegas & Like Mike – Under the water
Duo'en, bestående af den græske DJ Dimitri Vegas og den belgiske MC Like Mike, kommer her med en 2010 udgave af det gamle danske hit som tilbage i 1999 også opnåede international succes for Brother Brown & Frankee aka Marie Frank, som også står for vokalen på denne nye udgave.

http://www.myspace.com/dimivegas

 

Jason Derulo – In my head (Wideboys radio edit)
Så er den ny single klar fra den 20 årige Jason Derulo og dette er 2. single fra hans album ”Jason Derulo”, som udkommer 1. marts 2010. Endnu et lækkert nummer i den amerikanske pop/RnB stil.

http://www.jasonderulo.com/

 

Kasper Nyemann – Københavns brunette (DJ Crapman remix)
Kasper Nyemann er endnu et eksempel på at internettet og i dette tilfælde specifikt youtube, kan være springbrættet til succes som musiker. For det var her at publikum og derefter pladeselskab spottede Kasper. Så efter en lang række sange på nettet er dette er den første officielle udgivelse for Kasper. På ABC hører du nummeret i DJ Crapman remixet.

http://www.kaspernyemann.dk/

 

Selvmord – OK (Rasmus Hedegaard remix)
Efterfølgeren til "Råbe under vand" er nu landet og her i et lækkert mix fra DJ'en Rasmus Hedegaard, der oprindeligt er fra Randers, men nu bor i København.

http://www.selvmord.nu/

 

Timbaland feat. Katy Perry – It we ever meet again
Bølgerne har knap lagt sig fra den forrige single "Morning after dark" med Nelly Furtado, før Timbaland er klar med opfølgeren denne gang med Katy Perry som gæst.

http://www.timbalandmusic.com/

 

Morten Hampenberg & Alexander Brown feat. Yepha – Skub til taget
Samarbejdet mellem 3 fyre der hver især er kendte på den danske musicscene har resulteret i denne vinters største dansksprogede klubhit!

http://www.alexander-brown.com/

 

Kato feat. Jon - Turn the lights off
Sangen var oprindeligt et hit for hollandske DJ Jose tilbage i 2007, hvor ABC spillede den som den eneste radiostation i Danmark. Nu er den så ude igen i en ny fed fortolkning fra vores egen Kato og med en hjælpende hånd på vokalen fra Jon - og så er resten af landet også med på vognen. Dette er den første officielle single fra Kato's album "Discolized", der udkommer 1. marts.

 

Anna Grace - Love keeps calling
Eferfølgeren til hitsinglerne "You make me feel" og "Let the feelings go" er den 3. solosingle fra den dejlige 31 årige belgiske sangerinde Anna Grace, der startede karrieren som frontfigur i gruppen Ian van Dahl tilbage i 2001.

http://www.annagrace.eu

 

P!nk - I don't believe you
Den 5. single i rækken fra albummet "Funhouse". Nummeret her er dog kun at finde på den opdaterede "Tour Edition" udgave af albummet, hvor det var et af de nye numre, der var blevet tilføjet.

http://www.pinkspage.com

 

Pixie Lott - Cry me out
Den 3. single i rækken fra den britiske sangerindes debutalbum "Turn it up". Hun er netop blevet nomineret til ikke mindre end 3 Brit Awards i kategorierne "Breakthrough Artist", "Female Solo Artist", "British Single" (Mama Do Uh Oh).

http://www.pixielott.com

 

Diverse Kunstnere – Skrøbeligt fundament
2010 startede med at en tragedie ramte Haiti. Siden har verden været ramt af chok. Overalt opstår spontane initiativer for at hjælpe ofrene for jordskælvet. I Danmark har den danske musikbranche på tværs af pladeselskaber og generationer indspillet en støttesingle. Sangen, der har fået titlen ”Skrøbeligt Fundament”, er skrevet af sangerinden og sangskriveren Sys Bjerre og Søren Mikkelsen, der også har produceret nummeret. Kunstnere er Isam B, Julie Berthelsen, Sys Bjerre, Silas Bjerregaard, Thomas Buttenschøn, Louise Dubiel, Infernal, Karen, Medina, Nabiha, Rasmus Nøhr, Szhirley, Sukkerchok, Mille Dinesen, Laura Bro, Nicolas Bro, Lisbeth Østergaard, Morten Breum, Sarah-Sofie Boussnina, Bryan Rice, Nikolaj Coster-Waldau, Nukaka, ABC, Basim, Marie Askehave, Simon Jul, Peter og Chano Belli, Iben Hjejle, Cyron Melville, Mia Lyhne, Signe Egholm Olesen, Ida Corr, Mattias Lysgaard, Thomas Holm, Martin Buch og Sandra Hakky. Samtlige involverede i projektet – såvel kunstnere, som virksomheder og organisationer – stiller deres arbejdskraft gratis til rådighed, så alle indtægter fra salget af ”Skrøbeligt Fundament” går ubeskåret til nødhjælpsorganisationerne  Læger Uden Grænser, Folkekirkens Nødhjælp, Unicef og Red Barnet. Sangen vil blive opført i forbindelse med DR1’s store tv-show Danmarks Indsamlingen næste lørdag og vil umiddelbart efter være til salg via digital download.

http://www.facebook.com/haitistoettesang

 

 

Hej Matematik – Party i provinsen
Debutalbummet fra Hej Matematik, ”Vi Burde Ses Noget Mere”, har forlængst rundet platin og med et salg på mere end 30.000 solgte ex. Albummet indeholdt bl.a. singlerne ”Walkman”, ”Centerpubben”, ”Du Og Jeg” og ”Gymnastik”. Siden har Hej Matematik turnéret rundt i landet, og alene i sommeren 2009 blev det til intet mindre end 25 festival koncerter.
Hej Matematik har netop sluppet første single, ”Party I Provinsen” fra deres andet album ”Alt Går Op I 6” som udkom d. 25. januar 2010 på Copenhagen Records, og følges op af en landsdækkende turné i marts 2010, hvor de blandt andet ligger vejen forbi Train i Århus, lørdag den 27. marts. Du kan vinde billetter til denne koncert her på Radio ABC.
Hej Matematik er Søren Rasted (vokal) og Nicolaj Rasted (keyboard og vokal). Holdet bag de 2 x Rasted er live: Peter Düring (trommer), Nicholas Findsen (bas), Nikolaj Teinvig (guitar) og Mads Storm (keyboard).

www.hejmatematik.dk

 

   

Leona Lewis – I got you
Den nye Leona Lewis single er en super-pop-sag fra hendes album ”Echo”. Leona Lewis har scoret flere af de sidste års største radio-hits med numre som “Bleeding Love”, “Better In Time” og ”Forgive Me”.

www.leonalewismusic.com

 

   

Rasmus Seebach – Den jeg er
Så er Rasmus Seebach klar med singlen ”Den jeg er”. Et rørende nummer, skrevet til hans afdøde far, Tommy Seebach. På trods af at nummeret ikke har været en single, har det allerede næsten solgt guld og har knapt 1,5 millioner views på Youtube. Det er helt uhørt og er aldrig set før i dansk musikhistorie. Den var oprindeligt ikke tænkt som single, men  folket har i den grad talt. Desuden har Rasmus’ debutalbum rundet 90.000 solgte plader, og ligger fortsat suverænt nummer 1 på den officielle danske hitliste (efter ni uger på førstepladsen!!).

www.rasmusseebach.dk

   

Alphabeat - DJ
2. single taget fra albummet "The Spell", der bragede ind på toppen af den danske albumchart og hvorfra titelnummeret netop er gået guld for over 15.000 downloads. Danske Alphabeat har netop sagt ja tak til at være med som main support på Lady Gaga's Europa-turne "MONSTER BALL TOUR", som rammer Europa til februar. I første omgang gælder det datoerne for UK og Irland, og udvides med flere jobs i Europa om kort tid. Alphabeat landede en del overskrifter i både dansk og britisk presse, da de for et par år siden sagde nej tak til at opvarme for Spice Girls. Kort efter måtte bandet sige nej tak til Katy Perry, som ville have bandet med på sin US tour. Timingen var dårlig da Alphabeat på det tidspunkt netop var gået i gang med indspilningerne af albummet ”The Spell”. Derfor var der stor glæde af spore hos de 6 danske pophelte, da invitationen fra Lady Gaga kom: ”Hun er en sand superstar og er lysår foran sine konkurrenter. Vi er ekstremt stolte og glade over at skulle på tour med hende”, siger Alphabeats Anders Bønlykke.

 

Her kan du høre Kato's interview med Stine fra Alphabeat fra den 14. januar:

www.alphabeat.dk

   

Beyonce – Black culture
Helt nyt Beyoncé-nummer, lavet på Michael Jackson´s "Don’t Stop ´Till You Get Enough". Nummeret lækkede til internettet kort før jul og nu har pladeselskabet Sony Music så valgt officielt at udsende nummeret uden dog at kunne af- eller bekræfte at det vil være at finde på det helt nye album som Beyoncé er i gang med indspilningerne til. Albummet forventes til udgivet til efteråret.
www.beyonce.com

 

Timbaland feat. Nelly Furtado & SoShy – Morning after dark
Timbaland er en af dette årtis vigtigste, og mest succesrige producere, og har stået bag nogle af de aller største hits og albums fra bl.a Madonna, Justin Timberlakes, Nelly Furtado, Pussycat Dolls og Missy Elliott for nu lige at tage et par stykker. Han slog sit navn som solist, eftertrykkelig fast med albummet ’Shock Value’ fra 2007 som bød på en imponerende række gæster og gav os singlerne ’Give It To Me’, ’Scream’ og ikke mindst ’The Way I Are’ der blev en af de bedst sælgende digitale singler nogensinde herhjemme. Timbaland følger nu op på konceptet og succesen med ’Shock Value 2’ som igen byder på et imponerende line-up af de allerstørste navne lige nu, fra forskellige genrer. På ABC hører du nummeret i Chris Lake radio edit.
www.timbaland.com

 

Iyaz - Replay
Keidran Jones hedder den 22 årige fyr bag kunstnernavnet Iyaz, som her er ude med sin debutsingle, der er forløber for albummet "My life". Han blev spottet af Sean Kingston og det høres også tydeligt på musikken at Sean har haft en finger med i spillet - men også Jason DeRulo har været med til at skrive. Sangen gik direkte ind som nr. 1 på den britiske singlehitliste og har tidligere været nr. 2 på den amerikanske Billboard Hot 100.

http://www.iyazmusic.com/

 

 

Sidney Samson feat. Wizard Sleeve – Riverside (let’s go)
Den hollandske DJ Sidney Samson har samplet Tupac sætningen "Riverside, motherfucker!" fra filmen "Juice" og bygget dette ellers instrumentale dancenummer op omkring. Måske du allerede har hørt den på ABC, da den flittigt har optrådt i vore PartyNight Megamixes siden sidste sommer. Nu er den udkommet i en opdateret udgave, hvor der er blevet lagt lidt mere vokal på af Wizzard Sleeve. Sangen gik direkte ind på den britiske singlehitliste som nr. 2.

http://www.sidneysamson.com/

 

 

 

 

Tilbage til forsiden

Radio ABC A/S
Brotoften 10
8940 Randers SV
Telefon: 86 40 12 22
Fax: 86 40 55 22
CVR: 1631-2142

Åbningstider salg, administration og reception:

Mandag til torsdag 8 - 16.
Fredag 8 - 15.